Incitamenter
Med henblik på at minimere omkostningerne har FormueEvolution indgået en Managementaftale med Sydbank. For at sikre at Sydbank har maksimal fokus på afkastet, er der i Managementaftalen aftalt, at en væsentlig del af Sydbanks honorar er afkastafhængig.
FormueEvolution betaler således 10 % af overskuddet før skat og omkostninger til Sydbank. Honoraret beregnes efter hvert regnskabsår, dog altid med modregning i eventuelle underskud fra tidligere år.
Det har været afgørende for FormueEvolution, at Sydbank ikke skal have noget indtjeningsincitament til at geare porteføljen. Justeringen af gearingen i FormueEvolution I og II bliver derfor udelukkende foretaget med henblik på at maksimere afkastet, da betalingen til Sydbank for gearingen – såfremt den giver merværdi – indirekte sker gennem honoraret på 10 % af overskuddet.