Formål
FormueEvolution I & II er to nye børsnoterede investeringsselskaber, der primært henvender sig til selskaber og private investorer, der har mulighed for at investere for frie midler. Med baggrund i nobelprisbelønnet finansieringsteori investerer selskaberne aktivt med både egenkapital og fremmedkapital i en blandet portefølje af primært aktier og obligationer samt afledte finansielle instrumenter. Selskabets primære formål er at optimere aktionærernes afkast af investeringen i selskabet efter skat.
Forskelle og ligheder mellem FormueEvolution I & II
Forskellen på FormueEvolution I og II er dels den gearing, selskaberne benytter, dels andelen af Emerging Markets-aktiver. Som udgangspunkt vil ca. 20 % af aktiverne i FormueEvolution I og ca. 35 % af aktiverne i FormueEvolution II blive investeret i Emerging Markets-aktier og –obligationer.
| FormueEvolution I | FormueEvolution II | |
|---|---|---|
| Risiko | Lidt under risikoniveauet for det globale aktiemarked | Lidt over risikoniveauet for det globale aktiemarked |
| Afkast | Lidt over afkastet for det globale aktiemarked | Markant over afkastet for det globale aktiemarked |
| Afkastmål 5 år | 8,5-11 % om året | 12-15 % om året |
| Gearing (gennemsnit) | 100 kr. i lån for hver 100 kr. i egenkapital | 200 kr. i lån for hver 100 kr. i egenkapital |
| Gennemsnitlig andel EMaktier og obligationer | 20 % | 35 % |